Stress grundet langvarig overbelastning:
Mange mennesker kender det at føle sig pressede på jobbet eller på hjemmefronten i en kortere periode. Det er ikke skadeligt for os. Men hvis dette pres går hen og bliver langvarigt enten arbejdsmæssigt eller privat eller begge steder, så vil det typisk gå ud over vores trivsel. Vi føler os drænede for energi, bliver kortluntede, har svært ved at sove på grund af uro i kroppen eller tankemylder og måske er korttidshukommelsen også begyndte at svigte. Det er vigtig at få taget hånd om så hurtigt som muligt, så en eventuel sygemelding kan undgåes eller kun vare kortvarigt.
Når du kommer til mig med stresssymptomer, vil vi sammen finde frem til, hvad det er der ligger til grund for dem. Derfra lægger vi sammen en behandlingsplan, der tager udgangspunkt både i dit hjemme- og dit arbejdsliv. Typisk vil planen indbefatte gode aktiviteter og hvile og hvad du eventuelt skal vende med din chef og familie.
Forebyggelse af stress
Kan stress forebygges? I rigtig mange tilfælde kan det. Hvis du oplever, at du er i farezonen for at udvikle stress, er det en god idé at få lagt en plan.
Sammen vil vi kigge på din hverdag og lave en plan over nogle tiltag, du kan gøre på den korte bane og måske også på den lange, så du igen kan få en oplevelse af at trives.
Eksistentiel stress:
Eksistentiel stress bunder i noget andet end stress forårsaget af overbelastning, men kan opleves lige så ubehageligt.
Det kan fx være en oplevelse af mangel på mening, at livet ikke er gået som planlagt, en oplevelse af at stå alene i livet eller at vi kæmper og kæmper, men aldrig når der hen , hvor vi gerne vil.
Sammen vil vi kigge på din hverdag og lave en plan over nogle tiltag, du kan gøre på den korte bane og måske også på den lange, så du igen kan få en oplevelse af at trives.