Psykologsamtaler i hjertet af Bernstorffparken

Fælles for os mennesker er, at vi ønsker at trives, ønsker at livet skal give mening, ønsker at opnå det, der er vigtigt for os og at føle, at vi udvikler os og føler os levende.

Rigtig mange af de samtaler jeg har med mine klienter handler om ovenstående emner. Næsten lige så tit, handler de også om, hvad vi som mennesker har af handlemuligheder, når vi ikke trives, når livet ikke synes at give mening, og det vi knokler for ikke synes at lykkes – og at der er langt mellem dagene, hvor vi føler os i live. 

Begge dele  er sider af livet og det kan være rart og hjælpsomt at have en professionel samtalepartner ved sin side i begge tilfælde. En person der kan hjælpe os i den retning, vi ønsker.